Hjælp til forældre med børn med særlige behov, sensitivitet eller psykiske udfordringer
Oplever du?
- Symptomer på stress hos dig og/eller dit barn
- Mange konflikter i hjemmet
- Magtesløshed ift. systemet og hjælp til jeres familie
- Dårlig samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed i rollen som far/mor
- Bekymringer for søskende
Derfor tilbyder jeg hjælp og rådgivning
Den største gave, jeg har fået ved at gennemføre min uddannelse som stress coach og psykoterapeut, er et meget bedre og stærkere forhold til min 11-årige søn, der er diagnosticeret med autisme og ADHD. Jeg har udviklet mig fra at føle mig sorgfuld, presset og utilstrækkelig som mor, til at have fundet ro, glæde og handlekraft i min rolle. Jeg er blevet en bedre mor for min dreng – og vi lever nu et meget mere harmonisk familieliv med vores to børn.
På grund af mine egne erfaringer og positive oplevelser, har jeg en stor passion for at hjælpe andre forældre i samme situation! Jeg tilbyder derfor et skræddersyet specialforløb over 5 sessioner målrettet forældre/par. I forløbet for du alle de bedste værktøjer og viden jeg har samlet sammen gennem hele min uddannelse.
Hvem kan få glæde af forløbet?
Alle forældre, som oplever stærke udfordringer i relationen til deres barn med særlige behov, sensitivitet eller psykiske udfordringer, kan opnå stort udbytte af dette special-forløb. Din barn behøver ikke nødvendigvis at have modtaget en diagnose – men som forældre skal Du/I have et stærkt ønske om at skabe en mere harmonisk, kærlig og rolig relation til jeres barn og blive bedre til at mestre forældrerollen
Fokus på din ”egen tilstand”
Jeg er ikke uddannet i specialpædagogik og visuelle strukturer. Disse faglige redskaber er super-vigtige, men det er der andre fagfolk, der har en langt dybere viden om end jeg.
Men jeg kan hjælpe dig med at få klarhed over og styr på, hvor stor betydning din ”egen tilstand ” har for relationen til dit barn. Jeg kan lære dig/jer, hvordan du/I kan ændre jeres relation og stemningen i jeres hjem til en mere rolig, kærlig og harmonisk tilstand – alt sammen ved at arbejde med jer selv.
Individuelt terapiforløb – sammen bygger vi indholdet
Dette special-forløb tilrettelægges sammen med dig/jer og de konkrete udfordringer, du/I oplever.
Forløbet vil typisk være en kombination af Stress coaching og terapi, hvor du/I får redskaber til at arbejde med den stress de fleste forældre til børn med udfordringer har siddende i kroppen: Bekymringer, oplevelse af magtesløshed og nederlag skaber enorme mængder stress i kroppen – og stress smitter af, på både dit barn og dine omgivelser og tærer på dit mentale overskud.
I terapien vil vi arbejde med din/jeres ”egen tilstand” og reaktionsmønstre, når du/I bliver presset. Målet er, at du/I får værktøjer til at møde dit barn og dig selv fra et mere roligt og kærligt sted.
Du vil hurtigt opleve, at når du arbejder med dig selv, vil dit barns adfærd også ændre sig.
Tryghed og Tillid
Som terapeut har jeg tavshedspligt. Det er vigtigt for mig, at du/I føler 100% tryghed og tillid til mig, når vi sammen skal sætte fokus på noget af det aller dyrebareste – forholdet til dit/jeres barn. Jeg skaber et rum, hvor du/I kan komme ærligt og åbent med følelser og blive set og mødt uden fordomme og med forståelse.
Priser for én forældre 2500 kr. – pris for forældrepar 4000 kr.
Praktisk består forløbet i 5 sessioner af en times varighed, enten online eller fysisk i mit lokale i Skødstrup nord for Aarhus.
Online booking: https://system.easypractice.net/book/raabo-mind-body
Kontakt: Kontakt